Lolland-Falster Lovestorm præsenterer Søren Marquardt Frederiksen og Antti Suomalainens portrætserie fra Vestlolland Shining People.
”Jeg står op for at glæde andre. ”Du skal tilfredsstille andre” er mit motto. Jeg arbejder i en servicebranche og jeg ved, hvad tilfredse kunder betyder. Men også privat gør jeg alt for at tilfredsstille andre. Det giver mig en glæde. Mine børn har spillet med i tambourkorpset i Nakskov, hvor jeg har hjulpet til med forskellige ting, bl.a. ved at køre alle børnene rundt til stævner i hele landet. Jeg kan bare lide at gøre den slags. Min kone gør jeg glad ved at købe blomster til hende, eller ved at sige, at jeg elsker hende. Mine forældre klipper jeg hæk og maler for. Når jeg kører hjem, er deres smil i mine tanker.”
”For mig er det vigtigste, at man sparrer godt med sine kone og ikke bare giver op. Vi lever og ånder for vores familie. Vi har fem børn, hvoraf de tre er adopteret. Min drøm er at kunne fortsætte det liv og blive ved med at have overskud til at gøre andre tilfredse. Man bliver stresset, hvis man har for store forventninger og bliver skuffet. Så er det bedre at glæde sig over det man har nået.”
Læs mere om Shining People her