Hvem er du?
Jeg hedder Hans Duggen, er 80 år ung og kommer oprindelig fra Slesvig by i Sydslesvig. Jeg kom til Sydhavsøerne, fordi jeg som ung i begyndelsen af 20erne rendte efter et pigeskørt, der var hjemmehørende i Nykøbing F. Men det var ikke hende, jeg blev gift med. Som aktiv sportsmand havde jeg været med til at grundlægge en dansk roklub i Slesvig, og det har formet hele mit senere liv. Jeg fortsatte nemlig roningen i Nykøbing, og hver eneste weekend roede jeg. Derved fik jeg et meget tæt forhold til naturen i Guldborgsund og langs Falsters kyster. Jeg er udlært som dekoratør, arbejdede i nogle år i Nykøbing F. hos Carl Nielsen A/S og Th.Rasmussen. Undervejs tog jeg en gammel interesse for det grafiske op, og det endte med, at jeg startede trykkeri sammen med min kone Ruth, som jeg nu har været gift med i 53 år. Vi drev bogtrykkeriet Fototryk Falster i 37 år.
Hvorfor bruger du tid på at fotografere på Lolland-Falster?
Det hænger vel sammen med mit forhold til naturen. Min tid som langtursroer gjorde, at jeg syntes, der var så mange ting i Nykøbing, langs Guldborgsund og Falsters og Lollands kyster, der måtte fastholdes i billeder. I en fotoklub fik jeg kontakt med en snedkermester, Helge Kragh i Frejlev. Han var en mester i det fag og blev min livslange inspirationskilde. Allerede i 1962 tog han mig med på Skejten. Fra den første dag af blev det til en forelskelse i et landskab, som holder sig til den dag i dag. Det er kærligheden til naturen på Lolland-Falster, der har holdt mig fast til kameraet. Jeg formidler den gerne med billeder på #lollandfalsterlovestorm, men mange billeder er brugt på internationale fotokunstudstillinger, fotokonkurrencer og senest på Instagram og Facebook, hvor jeg både bruger billeder i en gruppe ved navn Nordiske Billeder og Det Åbne Landskab. Jeg har fulgt interessen, kærligheden – kald det hvad du vil – op med en bogudgivelse af billedbogen ”Skejten” og hjemmesiden ”Skejten”.
Hvorfor er du med i Lolland-Falster Lovestorm?
Det ene afføder vel det andet. Har man, som jeg, kastet sig ud i et hav af billedmæssige projekter, så udløste det en dyb forargelse over den famøse TV-udsendelse om Nakskov. Det var talentløs journalistik, når den er værst. Man bruger millioner af kroner til programmer, og så skal man plages af en uendelig strøm af genudsendelser, og man har hverken i DR og TV2 øjensynlig lyst eller skabe muligheder til uddannelse af TV-journalister, der har andet i hovedet end at skabe informationsmæssige platheder. Den udsendelse om Nakskov var virkelig nederen. Jeg var ikke med i #lollandfalsterlovestorm fra første færd. Det var min datter, som arbejder på Folketidende, der gjorde mig opmærksomheden på stormen. Jeg følte en indignation over det journalistiske makværk over en egn i Danmark, som jeg virkelig føler noget for.
Jeg er dybt taknemlig over, at der findes mennesker, der vil ofre deres tid på at kæmpe for vor landsdel. Jeg er fuld af beundring over den entusiasme, som I lægger for dagen. Jeg glæder mig over hver eneste positive respons, som I fremkalder.
Hvad er dine håb for fremtiden for Lolland-Falster?
Mit håb er, at I med Lovestormen formår at skabe så meget politisk og erhvervsmæssig opmærksomhed, at der kan sættes skub i tingene. Der har været tiltag omkring virksomheder i den grønne sektor. Mit håb er, at man kan og vil støtte initiativer, der går videre i den retning. Vindkraft, solenergi og brændselsceller er for mig hovedincitamenter til at skabe vækst, og Lolland har de bedste forudsætninger herfor.