Kirsten Sydendal er vendt hjem fra sin tur til Washington og kan berette, at mange roste Lolland-Falster Lovestorm-initiativet ved KM World17 konferencen i sidste uge. Rejsen var økonomisk støttet af Business Lolland-Falster.
– Vores historie om Lolland-Falster Lovestorm blev mødt med stor anerkendelse fra mange sider, især fra arrangørerne af konferencen. En tilhører skrev til mig, at han var sikker på, at ikke et øje var tørt i salen, mens jeg fremlagde, fortæller Kirsten Sydendal. De var meget rørte over foredraget om landsdelen, der havde rejst sig og gjort det på en opsigtsvækkende kærlig måde, som bragede igennem de nationale medier og bidrog til at ændre den lokale selvforståelse.
John Conklin: ” It was a beautiful and heartfelt presentation and I don’t think there was a dry eye in the audience. You and all the Dane’s from your town can be proud of your accomplishments.”
– Historien om Lolland-Falster holder og kan gribe tilhørerne også internationalt. Det er den klare følelse, jeg har, siger en glad Kirsten Sydendal efter hjemkomsten og fortsætter:
– En konferencedeltager, Steve McConnell, skrev til mig efter foredraget at han ville fortælle historien til borgmesteren i Hartford og guvernøren i Connecticut, for de kunne have fordel at høre den, mente han.
” Kirsten – I attended your session today at KM world and LOVE the love fest! I joined the Facebook page during your talk.
I’d like to connect with you on LinkedIn if you don’t mind. Frankly – I’m going to share your Facebook page and story with the Mayor of Hartford and Governor of Connecticut who could benefit from your work!
Wonderful presentation! Thank you for sharing!
Steve McConnell”
Steve McConnell:
” Your presentation on the Lolland-Falster Lovestorm was one of the highlights of the conference! What a great, inspirational story that demonstrates the value of the principle Dave Snowden shared about hearing from those “on the ground” and not filtered by anyone else. Very inspirational and great KM insights!”
Tidligere vidensdirektør, Jean-Claude Monney, Chief Knowledge Officer fra Microsoft, var også begejstret. Han sagde i en efterfølgende netværkssamtale at empati er en af de kompetencer/værdier, som vil være afgørende for ledere og formidlere i fremtiden. Og så pegede han på Kirsten Sydendal og fremhævede Lolland-Falster Lovestorm-projektet som eksempel på et pejlemærke for denne udvikling.
Dave Snowden fra Wales (https://en.wikipedia.org/wiki/Dave_Snowden), som holdt et mere teoretisk oplæg i den samme session som Kirsten Sydendal, indbød til nærmere samarbejde omkring historiefortælling skabt af almindelige borgere. Hans forskningsprojekt manglede et land fra Skandinavien i deres arbejde og ville gerne samarbejde med Lolland-Falster om et fremtidigt projekt.
Kirsten Sydendal besøgte på sin rejse også Washingtons største Rotaryklub og blev varmt modtaget af de lokale medlemmer.
Kirsten Sydendal har nu en lang liste af kontakter med hjem, som kan bruges ved fremtidig promovering af Lolland-Falster i udlandet. At historien er blevet fortalt på KM World-konferencen med succes, gør det også lettere at byde ind ved andre konferencer i udlandet i fremtiden.
Afslutningsvis konkluderer Kirsten Sydendal:
– Lolland-Falster Lovestorm har både i Danmark og internationalt et kæmpe potentiale som vi skal udnytte. Konceptet kan videreudvikles og gøres endnu større end det er i dag. Vil man støtte os i arbejdet, kan man som privatperson melde sig ind i vores forening på www.solf.dk. Erhvervsvirksomheder vil vi meget gerne etablere nærmere samarbejder med, især hvad angår rekruttering af kvalificeret arbejdskraft og overordnet branding af vores landsdel. Erhvervsledere kan kontakte Merete Meyer Madsen på merete@solf.dk og 61 44 06 22. Så kommer vi gerne ud og drøfter mulighederne for et samarbejde mellem den enkelte virksomhed og Lolland-Falster Lovestorm. Rejsen ender ikke her. Den er kun lige begyndt.