Hotel Sakskøbing, Lolland-Falster Lovestorm og skuespilleren og sangeren Christian Steffensen inviterer indenfor til fire herlige sommerarrangementer (juli & august) i den smukke nyrenoverede teatersal.
Vi indbyder hele familien: børn, unge og ældre til en skøn aften med dejlig dansk mad, en buket smukke sommersange og masser af hygge ved de blomsterdækkede langborde.
Torsdage: d. 19. juli og d. 26. juli samt d. 2 og d. 16. august kl. 19:00
Menu
Gammeldags økologisk kyllingesteg fra den lokale Dalbakkegaard, nye danske kartofler, rabarberkompot, agurkesalat og dejlig sovs.
Jordbærgrød med fløde, efter Claus Meyers opskrift.
Fællessang i teatersalen
Oven på de kulinariske oplevelser synger Christian Steffensen for, hvor han sammen med sin pianist præsenterer en vifte af lyse sommersange: Hvor skoven dog er frisk og stor – I en lille båd der gynger – Hver gang en sommer igen kommer dragende – Nu er dagen fuld af sang – Danmark nu blunder den lyse nat – To pilsnere i en snor – Midsommervisen – Du danske sommer, jeg elsker dig – Jeg er havren – Noget om skærsommernætter – m.fl.
Alle får lejlighed til at få rørt stemmerne på de omdelte viser og sange. Hyggen og sommermagien vil brede sig mellem generationerne, når fællessangene folder sig ud i Hotel Sakskøbings gamle, fine teatersal.
”For os i Lolland-Falster Lovestorm er det vigtigt at der også er et fysisk fællesskab ved siden af det vi har på Facebook. Lokale fødevarer, det autentiske miljø på Hotel Sakskøbing og Christian Steffensen der vil synge for på de kendte danske sommersange, passer lige ind i vores værdier om stolthed og fællesskab på Lolland-Falster. Derfor deltager vi i samarbejdet”, udtaler Kirsten Sydendal fra Lolland-Falster Lovestorm.
Kuvertpris kr. 295 –
Bestilling: info@hotel-saxkjobing.dk eller kontakt@hotel-saxkjobing.dk
Telefon: 5470 4039