Vibeke Hellmann fra Orehoved på Falster er både bestyrelsesmedlem i Lolland-Falster Lovestorm og en af vores Lovestorm-ambassadører. Her fortæller hun lidt om sig selv og sit liv på Lolland-Falster.
Fortæl om dig selv og hvorfor du bor i Orehoved
Jeg havde aldrig tænkt på at flytte til Sydhavsøerne, nok sydpå til Sydfrankrig. Engang var det min plan at flytte til Nice. Skattereglerne ændrede sig, så det ikke ville være en mulighed rent økonomisk.
I 2007 skulle min nevø sælge huset her i Orehoved i 1. række ved Storstrømmen. Jeg ville flytte fra Farum, hvor jeg havde boet i 20 år, så jeg købte huset her sydpå, nemlig Orehoved.
Jeg har mødt fantastiske netværk i min nye hjemegn. Stærke, brede og med power. I foråret 2011 var det QLF, vores helt forrygende netværk for kvinder. Uden det netværk havde jeg ikke set så meget af Sydhavsøerne. Vores månedlige fredagsbar foregår jo over hele Lolland-Falster. Venskaber er skabt, som ikke havde været mulige uden QLF. Og så er det megasejt, at Lolland-Falster Lovestorm er skabt i QLF. Nu er Lovestorm vokset til endnu et nyt netværk, der er med til at brande Sydhavsøerne.
”Sådan en som dig kan da ikke bo der”, sagde flere i mit netværk. Jeg kendte Vordingborgområdet, hvor min søster har boet i over 40 år, og derfor kendte jeg områdets mange kulturtilbud og smukke natur. Jeg elsker nærhed til vand og skov, er er født og opvokset ved Esrom Sø i Nødebo, så det passer rigtig godt til mig at bo her. Jeg er storforbruger af kulturtilbud og kendte allerede Lys over Lolland, Fuglsang Kunstmuseum og Åbne Atelierer, som jeg i flere år havde besøgt sammen med min søster, inden jeg flyttede hertil.
Hvad er der sket omkring Orehoved de seneste fem år som er værd at nævne?
Helt lokalt er ”vi” nu godt i gang med at bygge den nye Storstrømsbro. Jeg har udsigt til det hele fra min altan. I byen prøvede vi i 2016 ja de lykkedes i 4 år – et stærkt team af frivillige – med at udvikle og drive vores lokale butik Nordfalster Lokalmarked den lukkede desværre i 2020 . Jeg havde planer om at arbejde freelance med mange af de færdigheder, jeg har bygget op i mit lange liv og de seneste to år har jeg haft sommerjob på Middelaldercentret . De frivillige opgaver fylder stadig godt op.
Jeg fik erfaring med butik. Det er en stor opgave at få en dagligvarebutik til at køre rundt, vi ser heldigvid nu flere og flere små lokale butikker dukke op. Mange køber ind, hvor der ligger store kædebutikker, selv om de fleste synes at en lokal butik vigtig. Ejendomsmæglere og banker kan fortælle, at det er vigtigt for valg af huskøb med indkøbsmuligheder tæt på. I salgsannoncer skriver ejendomsmæglerne, at der er tæt til købmanden midt i byen.
Hvad skal de ske de næste fem år i Orehoved?
Med helt ny infrastruktur ser jeg Nordfalster som et særdeles spændende område. Fra 2025 når den nye bro åbner, kommer vi hurtigt til Hovedstaden pendlerliv blive lettere. Folk som vil flytte ud af København kan nemt vælge vores område til. Jeg ser muligheder for, at vi kan udnytte Orehoved Havn til beboelse – til rekreative formål og til turisme: En dejlig lystbådehavn, blandet bebyggelse af boliger, overnatningsmuligheder for turister. Kun fantasien sætter grænser.
Den gamle bro rives ned, forhåbentlig får de tre buer et nyt liv et eller andet sted i Danmark. Og projektet ”De rejsende”, fire store kunstværket kan blive en ny attraktion.
Hvordan tror du Lolland-Falster vil ændre sig i fremtiden og hvorfor?
Fremtiden bliver her på Lolland Falster. Mad og mennesker mødes her, vi er i gang medicinsk cannabis, quinoa, økologiske roer, frugt og grøntsager, fremtidstænkt kødproduktion og alt det andet, vi allerede har i gang her på vores smukke øer.
Og kulturen vil blomstre. Politikere og erhvervsfolk vil i langt højere grad indse, at kulturen er en investering mere end en udgift, som det ofte anses for at være nu desværre. Fuglsang Kunstmuseum, ja hele Fuglsang med KUMUS og den nyrenoverede hovedbygning, er allerede på vej til at være et fyrtårn.
Turismen vil blomstre. Vores herregårde vil også være en endnu mere synlig del af Lolland-Falsters dna i fremtiden.
Jeg er sikker på at mange flere vil flytte hertil. Med åbningen af Femernforbindelsen bliver vi landfast med det øvrige Europa, så vi blive i den grad et centralt område set både nordfra og sydfra.
Der er masser af gode kræfter i gang for at skabe udvikling her, for at skabe de gode historier, og for at råbe landspolitikerne op. Det er en kæmpe opgave. Det er super vigtigt at vi har Folketingspolitiker som repræsenterer lige netop vores område. Det er jo i årtier bevist med ”de jyske mafiaer”, der dygtigt har skaffet mange penge til Jylland til infrastruktur og anden udvikling. Det er vi gang med, og det skal vi huske ved alle valg.
Hvad er dine gode råd til andre ildsjæle?
Frivillighed er blevet et must for samfundet. Det vigtigt at mærke efter, når det bliver for meget for dig. Den gode tone og respekt for hinanden er så vigtig for, at det er sjovt at være med.
Har du et godt råd til politikerne?
De lokale politikere skal i højere grad forvalte vores fælles midler, så vi har balance i tingene. Vi skal passe på vores ældre. Deres stemmer vægter ofte alt for svagt. Kulturlivet skal opprioriteres. Det er som tidligere nævnt en investering, der tiltrækker flere penge udefra i form af turister og fonde, som sender penge til kulturen her og meget andet. For mig er vores rige kulturliv væsentlig for det gode liv. Jeg er i bestyrelsen for Orenæs Kultur, for det er vigtigt at støtte det fantastiske initiativ, der har skabt Nordfalsters Koncerthus og Orenæs Saloner med musik i topkvalitet her på Nordfalster.
Vibekes favoritlinks på Facebook
Lolland-Falster Lovestorm
QLF
Fuglsang Kunstmuseum