Link til Lottes historie i Facebookgruppen
Jeg bliver nødt til at fremhæve dette fantastiske sted på Falster. Corselitze er det sted på Lolland-Falster der betyder mest for mig .. Jeg kører gerne de 30 km der er fra mit hjem for at komme derud og gå med hunden. Naturen er helt særlig og rå. Skoven vokser nærmest ud i vandet. Jeg er kommet her hele mit liv og det er helt sikkert min mors fortjeneste at jeg elsker dette sted. Vi tog herud på alle årstider .. Var det koldt havde vi varm kakao og nybagte boller med ❤❤ det er stedet jeg tager hen og sidder op af en sten .. lukker øjnene og lytter til bølgerne hvis jeg er trist og stedet hvor mine unger og jeg går lange ture ❤❤ Det er et fantastisk sted for lystfiskere har jeg ladet mig fortælle ?
I det sydøstlige Falster, nær ved Østersøen og de vidtstrakte skove,ligger herregården Corselitze. Dette mærkelige navn kunne tyde på en vendisk landsby, der var oprettet i forbindelse med det skibsværft venderne havde på østfalster.
Allerede 1354 havde Jens Falster mageskiftet gods med Valdemar Atterdag og Familien Falster havde gården til 1600. I mange år var øen Falster livgeding for enkedronninger. Frederik d.II´s enke, Dronning Sofie, mor til Chr.IV, havde fået Falster som livgeding, en slags landsforvisning, fordi hun ville blande sig i sønnens opdragelse. Dronning Sofie var meget energisk, bl.a. blev der i Corselitze by nedlagt 4 gårde, hvis jorder blev lagt under herregården og den daværende hovedbygning blev restaureret. Man kaldte Sofie danmarks største kvægopdrætter. På Stadager ( Vennerslund ) var der stort studeopdræt af studekalve fra de øvrige gårde.
Den store forandring i Corselitze`s historie indtraf 1767, da alt krongods blev solgt på auktion. Prins Garl af Hessen fik hammerslag på Corselitze og Carlsfeldt. Prins Carl havde ingen penge, det menes at han var stråmand for Fabrikant General J.F.Classen, Frederiksværk, der da også fik skøde på begge godser. Den energiske og dygtige industrimand viste hurtigt, at han var en lige så energisk godsejer. Driften blev ændret, grøfter gravet og skoven kom under kultur og 1777 stod den nye hovedbygning færdig.
General Classen byggede et lille hus helt nede ved stranden “Generalens Lysthus” blev det kaldt og efter hans død var det i mange år et traktørsted, hvortil utallige sommerudflugter gik.
General Classen var gift, men fik ingen arvinger. For at sikre at ikke alt blev spredt ved hans død, oprettede han et Fideicommis, der skulle drive godset og overskuddet skulle bruges til at “danne nyttige mennesker til statens bedste”.