Quality Lolland-Falster (QLF) er et almennyttigt initiativ for kvinder, der arbejder for at synliggøre Lolland-Falsters kvaliteter og potentialer og derved løfte områdets selvforståelse og omdømme.
QLF lancerede i 2011 websitet www.qlf.dk, hvor 12 kvinder fortæller som deres liv på Lolland-Falster. I 2013 udgav QLF publikationen “Det gode liv – Otte kvindeportrætter om valg, vilje og virkelyst”. Og i 2015 startede QLF Lolland-Falster Lovestorm, som er QLF’s hidtil største bedrift.
Du kan selv møde det store åbne QLF-netværk, som tæller over 2400 kvinder. Du finder netværket på Facebook i gruppen: https://www.facebook.com/groups/netvaerk.qlf. Netværket er åbent for alle kvinder i Danmark, som har lyst til at møde og netværke med kvinder fra Lolland-Falster.
Du kan også møde QLF live til de månedlige fredagsbarer, som foregår forskellige steder på Lolland-Falster. Følg med i begivenhederne i Facebookgruppen.
I QLF’s bestyrelse sidder Dea Cordt-Kragh, Anne-Lise Becker og Tanya von Rosen.
Stiftere er Helle Bertram, Ulla Schaltz, Lene Vind og Kirsten Sydendal.
Læs mere:
www.qlf.dk
Facebook fanside: https://www.facebook.com/quality.lf (for alle)
Facebook netværksgruppe: https://www.facebook.com/groups/netvaerk.qlf (for kvinder)