“Lolland-Falster Lovestorm har bidraget til, at vi står sammen om vores egn og siger: ’Det vil vi simpelthen ikke finde os i’.”
Borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune, Information, 18. august 2016
”EDC Møller Jensen støtter Lolland-Falster Lovestorm fordi ingen andre organisationer, hverken offentlige eller privat, har evnet at sætte vores region bedre på landkortet. Lovestorm er nærmest blevet en bevægelse og en holdning i samfundet omkring os til glæde og gavn for et positivt syn på regionen og dens muligheder og potentiale.”
Klaus Andersen, EDC Møller Jensen, 2. december 2019
“Det der for alvor kan få os til at rykke, er hvis vi rykker sammen, ligesom man gjorde i Lovestorm, hvor man sagde: “Nu kan det simpelthen være nok”. Lige siden da, da har det faktisk kun gået én vej. Det bør vi lære af – at stå sammen hernede. […] Vi kan lige så godt tale vores landsdel op og sige: “Selvfølgelig kan vi det”. ”
Borgmester John Brædder, Guldborgsund Kommune, 1. februar 2017
“[Lolland-Falster Lovestorm] gav en positiv omtale af vores område og os øboer, som ingen tiårig kontrakt med et kommunikationsbureau vil kunne matche.”
Viceborgmester Henrik Høegh, Lolland Kommune, Lolland-Falsters Folketidende, 12. januar 2016
“- Vi er nødt til at flytte fokus, så vi ikke hele tiden taler om Lollands problemer. Der er en gruppe kvinder, der har lavet en såkaldt love storm, som taler om alt det gode ved Lolland, og sådan noget skal vi have mere gang i”
Henrik Høegh, Lolland Kommune, i Friends of Femern Belt, 1. november 2017
[John Sindholm] har i øvrigt bidt mærke i, at hele stemningen i erhvervslivet på Vestlolland er skiftet markant til det bedre de seneste år.
– Vi har været i området i fire år, og jeg fornemmer en helt anderledes positiv stemning og optimisme fremfor for fire år siden. Det er også derfor vi etablerer os i lokalområdet, slår John Sindholm fast”
Serviceleder John Sindholm, Intego, Lolland-Falsters Folketidende, 24. marts 2017.
“Netop borgere, frivillige, foreninger og virksomheder gør i dag en stor indsats for at fortælle den gode historie om Lolland. Lolland-Falster Lovestorm er et godt eksempel på et fællesskab, der har samlet bred opbakning – både inden for og langt ud over kommunegrænsen.”
Borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune, pressemeddelelse 25. oktober 2018
”[Lolland-Falster Lovestorm] startede som reaktion på, at der var nogle, der i en tv-udsendelse havde fremstillet det, som om det gik mindre godt – hvis man skal sige det stilfærdigt – på Lolland-Falster. Og det, der vel i virkeligheden lå i den bevægelse, var en tro på sig selv og en stolthed, som kan være med til at flytte nogle ting. I stedet for at piske sig selv, så er det vigtigt at bygge noget positiv energi op sammen.”
Karsten Dybvad, administrerende direktør for DI, 15. maj 2017
“Rigtig mange mennesker fra vores landsdel er ikke længere “flove” over at fortælle, at de er fra Lolland eller Falster. Jeg er en af dem.”
Kaj Helm Larsen, 26. maj 2016
“Forleden aften da jeg var til møde i Kbh. og skulle fortælle hele forsamlingen hvor jeg kommer fra, følte jeg stolthed og styrke da jeg højt og tydeligt sagde Lolland-Falster :-). Det har jeg nu altid været stolt over, men lovestormen har tilført Lolland-Falster respekt på en positiv måde.”
Hannah Karina Mikkelsen, 24. maj 2015
“Kære #lollandfalsterlovestorm – tusind tak fordi I har åbnet mine øjne og fået mig til at huske at værdsætte, at jeg bor lige netop her… Det er som om denne uge – med dette fællesskab, alle de gode historier og de smukke billeder – har gjort min ryg lidt mere rank! Det er her jeg bor, og jeg er stolt af det…! Pludselig ser jeg det smukke omkring mig, pludselig husker jeg…, for i et svagt øjeblik var jeg faktisk selv begyndt at tro på, at jeg var en del af “under-Danmark” blot i kraft af min fødeø… Tak alle sammen – og hvis denne gruppe ikke nødvendigvis fører til “noget større” så har den i hvert fald givet mig noget meget værdifuldt… Stolthed!”
Jeannie Wachner Nielsen, 24. april 2015
“Det I gør er bare dybt professionelt og samtidig folkeligt. Højere kan man ikke nå!!!”
Flemming Damgaard Larsen, 3. juni 2016
“Wow beautiful. Jeg tror vi flytter til Lolland”
AnnaGrete Justesen, 14. august 2016
“- Alt for mange har negative fordomme om Lolland-Falster. Tv-udsendelser som ”På røven i Nakskov” har ikke ligefrem hjulpet på det. Men det har fået os til at stå sammen hernede.”
Allan Holstener Schmidt, formand for DI Lolland-Falster
– Vi gør selv lidt reklame på Facebook, hvor vi også annoncerer vores åbningstider. Men efter nogen havde nævnt og rost Sunshine House Coffee på Lolland-Falster Lovestorm på Facebook, har vi virkelig kunnet mærke en stor interesse, siger David Mathiesen.
David Mathiesen, Folketidende, 16. juli 2018
Anja Petersen tror også, lovestormen har haft betydning.
– Folk fra Lolland har også stemt på os. I dag har vi mere følelsen af at høre sammen. Før var det “Dem fra Lolland”, i dag tænker vi mere, vi er i samme båd, forklarer Anja Petersen.
Anja Petersen, Idestrup, Folketidende 1. oktober 2018
“Spørgsmålet er, om vi får et rigere liv ved at afstå fra at række ud efter de drømme, andre ikke tror vil gå i opfyldelse for os.”
Claus Meyer, 12. juni 2015